Fysiske Rammer

Opholdsstedet i Roskilde ligger naturskønt et par kilometer uden for centrum – med Boserup Skov som nærmeste nabo og åbne marker som udsigt. Området giver både ro og mulighed for naturoplevelser, samtidig med at det er let at komme til og fra. Der går bus lige uden for døren, og det tager kun 10 minutter at komme ind til Roskilde. Herfra er der direkte togforbindelser til det meste af Danmark.

Stedet har tidligere fungeret som traktørsted, og bygningerne rummer i dag 506 m² med plads til både fællesskab og privatliv. Vi har 8 værelser, 3 badeværelser, stort fælleskøkken, spisestue, opholdsstue og kontor. Værelserne varierer i størrelse fra 10 til 16 m² og indrettes i dialog med den unge.

På førstesalen har vi tre værelser med fælles køkken og bad – ideelle rammer for unge i målrettet botræning, hvor selvstændighed og ansvar gradvist styrkes.

Udenfor har vi en stor og varieret have, som bruges til fælles aktiviteter, bevægelse og afslapning. Skovens dyreliv kigger jævnligt forbi og bidrager til den særlige ro og stemning, der præger stedet.