Målgruppe
Skovkanten henvender sig til unge i alderen 13–22 år, som har behov for en tryg og struktureret hverdag med nærværende voksne og specialiseret støtte.
Vores unge har ofte sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, herunder lavt selvværd, begrænset selvindsigt og udfordringer med grænsesætning og relationer. Mange har oplevet omsorgssvigt eller har svært ved at indgå i sociale fællesskaber. Flere har diagnoser inden for autismespektret, opmærksomhedsforstyrrelser, personligheds- eller tilknytningsforstyrrelser. Vi modtager også unge med kognitive vanskeligheder eller unge idømt strafferetlige foranstaltninger, herunder ungdomssanktion.
Vi har gennem 16 år opbygget særlig erfaring med:
- Unge med autismespektrumforstyrrelser eller opmærksomhedsforstyrrelser
- Unge med personligheds- eller tilknytningsforstyrrelser
- Unge med lavt selvværd, indadreagerende adfærd eller behov for identitetsopbygning
- Unge med behov for struktur, sociale færdighedstræning og efterbehandling ved tidligere misbrug
- Unge, der har oplevet omsorgssvigt eller har svag social tilknytning
- Unge idømt ungdomssanktion
Vi arbejder anerkendende og udviklingsorienteret – med relationen som det bærende fundament.